fakta om Stoffer
Sløvende
stoffer
Sløvende stoffer gør brugeren rolig, sløv og afslappet. Det sker, fordi centralnervesystemet går i slowmotion.
Hash (også kendt som cannabis, marihuana, skunk, fåes også som cannabisolie). Hash indtages næsten altid ved rygning, men det kan også spises eller drikkes.
Hash er det mest udbredte stof blandt unge. Ved regelmæssigt brug af hash bliver man mere sløv, langsom og ligeglad. Man mister initiativ samt koncentration, nogle bliver nedtrykte, og det bliver sværere at løse problemer. Derfor kan brug af hash særligt blandt unge, gøre det svært at gennemføre skole og uddannelse eller fastholde et arbejde.
Benzodiazepiner er en gruppe af stoffer, som kan udskrives af læger som medicin mod angst og søvnforstyrrelser. Stofferne findes fx i pillerne Rhhypnol og Stesolid. De fremstilles både på illegale laboratorier og i medicinalindustrien, hvor fra de siver ud på det illegale marked. Benzodiazepiner kan føre til afhængighed allerede efter 4-8 ugers regelmæssig behandling/brug.
Heroin og morfin fremstilles af opiumvalmuens saft - ligesom kodein og opium. Lignende stoffer kan fremstilles syntetisk, fx metadon og fentanyl. Samlet kaldes disse stoffer opioider, og heroin er det stærkeste. Heroin er mest almindeligt i hvidligt eller brunligt pulver. Det er meget let at blive afhængig af heroin og andre opioider, fordi kroppen hurtigt vænner sig til stoffet.
Inhalanter, bedre kendt som stoffer som let fordamper og derfor kan indåndes (sniffes) og bruges ofte i helt almindelige hverdagsprodukter, som indeholder opløsningsmidler. Det skyldes, at de er nemme at få fat i, da de er både billige og lovlige. Det er stoffer som tit er let tilgængelige i husholdningen som fx lattergas, lightergas, benzin, nogle typer af lim og nogle typer af maling.
Det at sniffe inhalanter er meget farligt. Længere tids brug giver alvorlig risiko for helbredsskader. Specielt hjernen tager skade, så man bl.a. får dårligere hukommelse og indlæringsevne. Desuden kan man få skader på nyrer, lever og knoglemarv.
GHB (gamma-hydroxy-butyrat) findes som en farveløs væske, som pulver og som kapsler. Stoffet kaldes ofte Fantasy eller flydende Ecstasy, hvilket er misvisende, da effekterne er forskellige. Regelmæssig brug af GHB kan resultere i afhængighed, hvor man risikerer at opleve panik, søvnprolemer og ubehag, hvis man vil ud af afhængigheden og tager en kold tyrker. Abstinenserne kan være livstruende.
Stimulerende stoffer
Stimulerende stoffer virker opkvikkende, fordi de får hele centralnervesystemet til at arbejde på fuldt tryk.
Amfetamin er et kunstigt fremstillet stof, der også kaldes speed, amf og base. Der findes forskellige slags amfetamin, herunder methamfetamin, der er et endnu kraftigere virkende stof. Man bliver nemt afhængig af amfetamin, så der skal mere og mere stof til at få en rusvirkning. Længerevarende brug giver risiko for at udvikle amfetaminpsykose, hvor man ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed.
Kokain udvindes af bladene fra cocaplanten, som oprindeligt kommer fra Sydamerika. Der findes flere typer kokain, fx crack og freebase. Under fremstillingen bliver der brugt forskellige kemikalier. Kokain findes primært i pulverform, oftest som et salt som typisk indtages ved snifning. Kokain kan også spises, drikkes eller sprøjtes ind i en blodåre. Kokain er stærkt afhængighedsskabende, både fysisk og psykisk.
Ecstasy er den populære betegnelse for stoffet MDMA, som er et kunstigt fremstillet stof, der laves i laboratorier. Koncentrationen af MDMA svinger meget i de forskellige ecstasy piller. Der kan også være forskellige andre aktive indholdsstoffer i pillerne, typisk andre stimulerende og eventuelt hallucinogene stoffer. Findes også som et pulver. Man kan blive afhængig af ecstasy, så man skal have mere og mere for at opnå en rus. Risikoen for skadevirkninger stiger, jo større doser man tager.
Poppers er et populært udtryk for amylnitrit og lignende stoffer (fx isolpropyl nitrit). Stofferne findes som gullig, letfordampelig væske og sælges i små flasker. Hvis man drikker poppers, kan man få en alvorlig forgiftning, hvor iltoptagelsen i blodet hæmmes, og det kan være livstruende. Ved snifning er risikoen mindre.
Hallucinogene stoffer
Hallucinogene stoffer giver sanseindtryk i centralnervesystemet, der ikke svarer til de påvirkninger, der kommer udefra. Man ser fx ting og hører lyde, som ikke eksisterer i virkeligheden.
Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 forskellige psykedliske svampearter, der blandt andet indeholder det aktive stof psilocybin. Psilocybinsvampen "spids nøgenhat" er den stærkeste blnadt psilocybonsvampene.
LSD (Lyserg-Syre-Diethylamid) bliver fremstillet kemisk og er et kraftigt psykedelisk stof. LSD kaldes også syre. LSD sælges blandt andet i form af dråber, tabletter og små firkanter af papir - såkaldte firmærker, der ofte er dekoreret med farverige mønstre eller tegneseriefigurer.
Ketamin er et bedøvelsesmiddel, der anvendes ved kirurgiske indgreb, især på større dyr fx heste. Stoffet virker også bedøvende på mennesker, men da det giver forholdsvis kraftige hallucinogene virkninger, bruges det sjældent. Ketamin bliver netop brugt som et rusmiddel på grund af dets hallucinogene effekt.