Psilocybinsvampe

 

Psilocybinsvampe er en fællesbetegnelse for næsten 200 psykedeliske svampearter.

​

Psilocybinsvampe indeholder en eller flere af de tre aktive stoffer Psilocybin, Psilocin og Baeocystin i varierede koncentrationer, afhængigt af arten. Der findes også andre hallucinogene planter, men Psilocybinsvampe er de mest almindelige.

Herhjemme kan man i naturen finde Spids-Nøgenhat og enkelte andre svampe der indeholder Psiloocybin.

​

Udseende

Som følge af den mangfoldighed der findes iblandt Psilocybinsvampe, varierer udseendet af de enkelte svampearter meget.

​

Indtagelse

Man spiser svampe.

​

Virkninger og bivirkninger

Svampene minder meget om LSD i sin virkemåde. Det vil sige, at de virker hallucinerende og forvrænger sanseindtryk, tankegang og stemning. Man hører lyde og ser ting, der ikke er der. Man mister kontrol med, hvad der sker. Kropsoplevelsen ændres og alle indtryk bliver forvredne, ustabile og påtrængende.

Der er tale om en psykoselignende rus, som typisk varer i 6-8 timer. Ved såkaldte bad trips (en mareridtslignende tilstand), kan rusen vare meget længere. Der forekommer ofte kvalme og en let stigning i temperatur, puls og blodtryk. Pupillerne udvides og man bliver søvnig. Man ved aldrig, hvordan det at spise svampe påvirker en.

​

Jo større doser der indtages, jo højere er risikoen for angst, panik, forvirring og bad trips. Ulykker er en stor risiko ved brug af svampe, fordi brugerens opfattelse af virkeligheden forvrænges.

Lang tid efter at man har brugt svampe, er der risiko for såkaldt "flashbacks". Det vil sige en tilbagevenden til rusoplevelsen, der komme pludseligt uden at man har indtaget noget stof. Ofte opleves disse "flashbacks" som meget ubehagelige. Der er ligeledes en risiko for at udvikle en psykose ved indtagelse af hallucinogener. En psykose er en psykisk sygdom, som kan vare uger eller måneder og kræver behandling med medicin.

Hvis man tager svampe jævnligt, skal der større og større mængder til at opnå samme effekt. Dog er der