Meskalin
Meskalin er et naturligt forekommende hallucinogen af phenethylamin klassen, og har det kemiske navn 3,4,5-trimethoxyphenethylamin
Meskalin er det primære aktive stof i kaktusarter som Peyote, San Pedro og Peruvian Torch og er et kraftigt og intenst psykedelikum.
Udseende
Meskalin findes i levende kaktusser, som tørret kaktusskin, brunt afkog (en koncentreret væske/gele), kaktusekstrakt rigt på meskalin, eller på ren form. Man kan lave afkog af skinnet mens det er friskt eller tørret, så man får en koncentreret og bitter væske som skal drikkes, eller en gelé agtig substans, som rulles til kugler og sluges. Alternativt kan man lave en syre/base-ekstrahering af kaktus-skinnet, så man opnår et pulver med en høj meskalinkoncentration.
Meskalin findes også på hel ren form, enten lavet syntetisk eller udvundet fra kaktus, og er meget renere end et ekstrakt. Når meskalin er helt rent, er det typisk på saltform.
Indtagelse
Meskalin spises eller drikkes. Før indtagelse kræver kaktusser mange timers forberedelse, og indtagelsen er ofte kompliceret og indebærer indtagelse af et snotagtigt afkog, som er meget bitter og kvalmefremkaldende.
Doseringen for meskalin i sin rene, kemikalie-form, ligger mellem 150-500 mg ren meskalin (afhængigt af hvilket salt man benytter).
Virkninger og bivirkninger
Meskalin er et kraftigt og intenst psykedelikum, som har en virkningstid på mellem 8-12 timer eller op til 24 timer ved indtagelse af en højere dosis. Meskalin resulterer i effekter som synsforstyrrelser, eufori og analytiske, filosofiske tanker, som er sammenlignelige med andre psykedeliske stoffer som LSD og svampe.
Det er vidt forskelligt, hvordan rusen opleves fra person til person. Nogle glider over i en spændende behagelig tilstand, mens andre bliver forskræmte, bange og svært psykotiske. Risikoen er, at rusen hos særligt sårbare personer kan udløse en langvarig psykotisk tilstand.
De første timer er ofte domineret af en feberlignende tilstand med kvalme, opkast, koncentrationsbesvær og dysfori (dårlig følelse i kroppen), som plejer at ophøre når peaket (rus-maksimum) indtræder.
Man betragter ikke meskalin som vanedannende, dog udvikler man hurtigt tolerans overfor de fleste hallucinogene stoffer. Dette resultere i at man til stadighed skal bruge større og større mængder for at opnå rusen.
