Lad ikke andre styre dig og dit liv – stå ved dig selv!
  • Facebook - White Circle
At være voksen barn af misbruger

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvom du er voksen, flyttet hjemmefra og er kommet på afstand af det misbrug, du har oplevet i din familie, så forsvinder dine problemer ikke. Du kan tværtimod blive udfordret i forhold til dit videre voksenliv - eksempelvis dit studie, dit job, dine venskaber og parforhold, fordi dine handlemåder fra barndommen følger med ind i voksenlivet. Disse ændrer sig ikke, med mindre du er bevidst om dem.

 

Hvad misbrug i familien kan betyde for dit voksenliv

Der kan være forskel på, hvor meget misbruget i den enkelte familie betyder for det enkelte barn. Det kan afhænge af misbrugets omfang, hvor tæt det er og har været på dig og om du har / har haft en nær støtte. Selvom du føler, at du har kunnet og kan håndtere det, så er du måske ikke bevidst om, hvor meget det alligevel har indflydelse på dig og din måde at leve på.

 

Dit liv og den bagage du har med, kan betyde, at du måske kan genkende nogle af følelserne og vanskelighederne

 

  • Lavt selvværd og høj selvkritik.

  • Føler dig anderledes.

  • Føler dig anspændt og urolig.

  • Føler dig ensom.

  • Har problemer med at fortælle din egen historie.

  • Er overinvolveret i dine forældres misbrug.

  • Har problemer med nære forhold.

  • Har svært ved at sætte ord på dine egne oplevelser, følelser og ønsker.

  • Har problemer med at sætte grænser.

  • Har problemer med at fortælle sandheden.

  • Kan være kontrollerende overfor andre og i din opførsel.

  • Har vanskeligt ved at gennemføre arbejdsopgaver og ting.

  • Er overansvarlig og omsorgsfuld over for andre, men ikke over for dig selv.

  • Er styret af dine impulser.

  • Overreagerer på forandringer, som du ikke har kontrol over – svært ved at klare nye ting.

  • Konfliktsky – kan ikke lide vrede og skænderier.

  • Kan blive bange for autoritære personer.

  • Flygter fra virkeligheden.

 

En følge er også, at du kan have forhøjet risiko for at udvikle stress, depression, spiseforstyrrelse, angst, misbrug mv.

 

Søg hjælp

Selvom du er flyttet hjemmefra og ikke bor sammen med misbruget, kan du stadig have behov for hjælp til at håndtere det, du har oplevet/oplever. At få lettet dig for alt det du er fyldt med og som styrer din måde at leve på.

 

Det er aldrig for sent at søge hjælp – og Care 4 You vil gerne hjælpe dig. Vi vil gerne snakke med dig og hjælpe dig med at parkere dine triste følelser og dermed give plads til de positive og glade følelser. Vi vil hjælpe dig med at forstå, at misbruget ikke er din skyld og hvordan du kan passe på dig selv.

 

Du er velkommen til at høre mere om tilbuddet, tage en kort samtale uden at der er forventninger til dig – en uforpligtende snak. Du kan kontakte os, være anonym hvis du ønsker det og vi kan mødes, hvor det passer dig bedst. Har du brug for det, er du velkommen til ved første møde at tage din bedste ven, din lærer eller en anden med, som du føler dig tryg ved. Du er også velkommen til bare at starte at skrive til os.

 

Kender du én? 

Kender du og er du bekymret for en, der er vokset op i familie med misbrug, er du også velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan du kan støtte vedkommende.

 

Bryd mønstrene – pas på dig selv – tal om det!