Lad ikke andre styre dig og dit liv – stå ved dig selv!
  • Facebook - White Circle
At være ung i en familie med misbrug

 

 

 

Du er ikke alene

Mange vokser op i familier med misbrug. Man er eksempelvis i forhold til alkohol vidende om, at der er 122.000 børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Mange familier og børn af disse er usynlige, så der er sikkert endnu flere end man og du tror.


Sikkert er, at er du én af dem, er du ikke alene.

 

Hvordan det påvirker dig

Det du oplever når du vokser op i en familie med misbrug, kan påvirke din dagligdag, så du f.eks. har svært ved at klare skolen, arbejde eller at være sammen med vennerne. Du reagerer måske allerede nu på måder, du ikke bryder dig om, fordi du ikke føler, at du kan være dig selv. Du føler dig f. eks. hele tiden på vagt og er bekymret for, hvad der kan ske.
 

Har du én i din familie der drikker for meget eller tager stoffer? Så kender du sikkert til en eller flere af disse følelser

    • Skyld og skam.

    • Du har "ondt" i maven.

    • Ensomhed. Du kan føle, at du er alene – selv når du er sammen med andre.

    • Du føler dig ofte anderledes end andre unge.

    • Du er ked af det eller vred indeni uden at vide helt præcis hvorfor.

    • Alt det du mærker indeni, tør du ikke dele med nogen.

    • Du har lavt selvværd. Du tror ikke nok på dig selv og føler ikke, at du er god nok.

    • Du føler, at det er din skyld.

    • Du tager stort ansvar. Du sørger måske for nogle ting derhjemme, som din mor eller far burde tage sig af.

    • Du har svært ved at sige fra.

    • Du føler dig frygtsom, bange, trist, indelukket.

    • Du har søvnproblemer.

    • Uro – du har svært ved at koncentrere dig.

    • Du bekymrer dig for dine forældre eller søskende.

 

Søg hjælp

Det du slås med, vil på en eller anden måde blive ved med at følge dig, også når du bliver voksen. Det kan påvirke din måde at leve livet på, påvirke din energi, dit humør, din livsglæde – medmindre du får hjælp til at ændre det.

Hos Care 4 You vil vi meget gerne snakke med dig og hjælpe dig, så du blandt andet kan komme af med nogle af de bekymringer, følelser og tanker du har. Du vil opleve, at vi forstår, hvor svært det er og at du trygt og i fortrolighed kan dele dine tanker. Vi kan hjælpe dig med at parkere dine triste følelser og dermed give plads til de positive og glade følelser. Vi vil hjælpe dig med at forstå, at misbruget ikke er din skyld og hvordan du kan passe på dig selv. Vi vil hjælpe dig med at kunne håndtere følelserne omkring det at vokse op i en familie med misbrug og lære dig hvordan du kan håndtere din situation og passe på dig selv.

Du er velkommen til at høre mere om tilbuddet, tage en kort samtale uden at der er forventninger til dig – en uforpligtende snak. Du kan kontakte os, være anonymt hvis du ønsker det, og vi kan mødes, hvor det passer dig bedst. Har du brug for det, er du velkommen til ved første møde at tage din bedste ven, din lærer eller en anden med, som du føler dig tryg ved. Du er også velkommen til at starte med at skrive til os.

Kender du én?

Kender du og er du bekymret for en, der er vokset op i familie med misbrug, er du også velkommen til at kontakte os for at høre, hvordan du kan støtte vedkommende.

 

Pas på dig selv, hjælp dig selv – tal om det!!